HelsebarenKosttilskud med mælkesyrebakterier fås i mange varianter, og etiketterne kan virke tekniske. Med lidt viden er de dog nemme at sammenligne.
Navnet på bakterierne
Bakterier har et slægtsnavn, et artsnavn og et stammenavn, fx Lactobacillus rhamnosus GG eller Bifidobacterium lactis BB-12. Stammen er den mest præcise betegnelse, og seriøse producenter oplyser den. Nogle produkter har én stamme, andre en blanding af mange.
Bemærk, at også gærsvampen Saccharomyces boulardii findes i nogle produkter i samme hylde, selv om det ikke er en bakterie.
CFU – hvad betyder tallet?
CFU står for "colony forming units" og angiver, hvor mange levende bakterier produktet indeholder pr. dosis, fx 10 milliarder CFU. Se efter, om tallet gælder ved produktion eller ved udløbsdato – det sidste er det mest retvisende.
Kapsler, pulver eller tyggetabletter?
- Kapsler er de mest udbredte og nemme at doser.
- Pulver kan røres i kold mad eller drikke og passer godt til børn.
- Tyggetabletter og dråber findes i børnevarianter.
Opbevaring
Mælkesyrebakterier er levende. Nogle produkter skal opbevares på køl, andre kan stå ved stuetemperatur. Læs altid emballagen – og husk at varme drikke kan slå bakterierne ihjel, så rør pulver i kold eller lunken mad.
Mælkesyrebakterier i maden
Du finder også mælkesyrebakterier i fermenterede fødevarer som yoghurt, kefir, surkål og kimchi. De kan være et godt supplement til en varieret kost.
Godt at vide
Har du nedsat immunforsvar eller en alvorlig sygdom, så tal med din læge, før du tager mælkesyrebakterier. Kosttilskud kan ikke erstatte en varieret kost.
